Undervisning
Knyttede armbånd
DU lærer på dette kursus at lave de populære knyttede armbånd, macrame. Vi ser på forskellige materialer såsom læder, vokset hør og polyester tråd, ligesom vi ser på forskellige lukninger af armbåndet. Du kan sagtens nå at få en lille produktion bag dig på denne dag.
1 dags kursus - Start 25-04-2009, kl. 10:00-15:30
Lav dine egne vikingesmykker
Lav dine egne traditionelle vikingesmykker. Du lærer at lave dine egne ringe til fremstilling af blandt andet kongekæden. Vi ser også på, vordan du kan kombiere de traditionelle metoder med andre teknikker
indenfor smykkedesign. Det hele foregår uden lodning og du kan gå direkte hjem og arbejde videre. Udgifter til materialer skal påregnes.
1 dags kursus - Start 07-02-2009, kl. 10:00-15:30
Lav dine egne viklede smykker
På kurset fremstiller du smykker af perler, sen og metaltråd. Lav dine egne smykker eller find gamle smykker frem og giv dem et pift. Du vil lære at fremstille dine egne ørenringe, armbånd og halssmykker. Materialer kan købes på kurset, men har du specielle ønsker eller har du i forvejen perler, tråd eller gamle smykker, så tag dem med.
1 dags kursus - Start 28-02-2009, kl. 10:00-15:30
Mixed Media - Acryl
Grænserne mellem de traditionelle medier bliver overtrådt på dette kursus, hvor vi kombinerer collage, akrylmaling, oliekridt og blyant , hermed opstår der en større fleksibilitet i arbejdsmetoderne. Vi afprøver forskellige metoder til at lave struktur på lærredet og ser på mulighederne indenfor overfladeteknikker. Du behøver ikke at være en ørn til at tegne, da vi blandt andet ser på fotooverførsel, hvorfor ikke overføre et fotografisk øje i stedet for at male det? Vi arbejder fortrinsvis på papir og mindre lærreder. Undervisningen består af en blanding af introduktion til teknikker og individuel undervisning, hvor vi arbejder med vores egne værker.
Udgifter til materialer skal påregnes. Kursister sørger selv for materialer.
10 gange - Start 26-01-2009, kl. 18:40-21:25
Tilmelding til alle kurser på www.aof.dk
Ishøj kunstforening
Ovnformet glas
Jeg underviser løbende i glas på Ishøj kunstforening.
Kontakt mig hvis du er interesseret i at deltage i dette kursus >>
Følgende kurser er afviklet
Aof Høje Tåstrup - efteråret 2008
Lav dine egne smykker
Smykker på tråd, kæde og wire..
Kan du godt lide perler? Så er det på tide at lave dine egne designsmykker.
På kurset fremstiller du smykker af perler, sten, kæde, tråd og organza bånd. Lav helt nye smykker eller find gamle smykker frem og giv dem et pift. Du vil lære at fremstille dine egne øreringe, armbånd og halssmykker.
Materialer kan købes på kurset, men har du specielle ønsker eller har du i forvejen perler, kæder, wire eller gamle smykker, så tag dem med.
Medbring gerne rundtang og fladtang.
Akrylmaleri
Har du lyst til at gå på opdagelse i maleprocessen?
Du vil blive indført i grundlæggende farveteori og vi ser på forskellige muligheder for at danne perspektiv, kontrast, rytme,og spænding i billedet. Udgangspunktet er den synlige verden, f.eks. en opstilling eller et stykke natur og med forskellige arbejdsmetoder bearbejdes motivet. Måske ender billedetet helt andet sted, end du regnede med.
Kurset lægger mere vægt på processen end det færdige maleri og består af en blanding af praktiske øvelser, bundne opgaver og frit arbejde.
Udgift til materialer skal påregnes. Kursister sørger selv for materialer.
Mixed Media - teknikker
Vi kompinerer collage, akrylmaling, oliekridt og blyant og afprøver forskellige teknikker til at lave struktur på lærredet.
Men man kan også gå endnu længere: Hvorfor ikke overføre et fotografisk øje i stedet for at male det? Hvad sker der hvis jeg maler nescafé på mit billede og polerer det med skocreme?
Undervisningen er mest baseret på at afprøve teknikker og består af 3 dele, baggrundsstrukturer, overførsel af billeder og overfladeteknikker. Vi arbejder fortrinsvis på papir og mindre lærreder.
Udgifter til materialer skal påregnes.
Kursister sørger selv for materialer.